Studiecirklens pædagogik
Studiecirkelen består af de tre hjørnesten: ledere, deltagere og undervisningsmateriale. Alle tre dele er lige vigtige, og bidrager alle på hver deres måde til studiecirkelens udformning og indhold. Ideen bag studiecirkelen er, at man lærer bedst, hvis man drives af sin egen nysgerrighed. At deltage i cirkelen bør altid være frit og frivilligt. Det betyder, at viljen til at udvikles og lære nyt må komme fra det enkelte individ. Desuden mener vi, at man lærer mest, hvis man gør det i samspil med andre. I studiecirkelen, i modsætning til almindelig skoleundervisning, er det vigtigt, at alle deltagere bidrager med deres evner og erfaringer. Det er det, der gør den så speciel. Dette aspekt stiller store krav til, at du som studiecirkelleder sørger for, at alle kommer til orde og er med til at påvirke cirkelens indhold og arbejdsmetoder. Endelig skal en studiecirkel drives med en arbejdsplan og undervisningsmateriale, som bidrager til gruppens læring.
Folkeoplysningen har fire formål med sin virksomhed:
1. At støtte aktiviteter som bidrager til at styrke demokratiet.
- F.eks sammen med bandmedlemmerne at tale om og diskutere hvordan bandet vil arbejde og fungere sammen.
2. Hjælpe mennesker med at påvirke deres livssituation.
- At udfolde sine yndlingsaktiviteter og få hjælp til at komme videre med dem.
3. Bidrage til at udjævne og højne uddannelsesniveauerne i samfundet.
- F. eks. gennem træning og studier at lære mere om et eller flere af musikkens mange facetter.
4. Udvide interessen for og deltagelsen i kulturlivet.
- Er en del af kulturlivet!